Isolationens muskhistorie 3:3 - "Fange i tid og rum"
Isolation begynder i hjemmet! Vidunderbarnet Rued Langgaard legede ikke med de andre - og sådan var det faktisk gennem hele hans liv. Til gengæld havde han en højere mission, og en del af den kunst der kom ud af det pegede steder hen, hvor verden aldrig havde været før.
Han er blevet kaldt dansk musiks sorteste samvittighed, hans værker stikker i mange retninger, der går farverige historier om hans antipati mod Carl Nielsen, og sikkert er det da osse, at Rued Immanuel Langgaard var noget af en karakter. I dette afsnit af Klangkammeret prøver jeg at finde hoved og hale i hans historie, for der er god brug for nuancer i fremstillingen af ham.
Derudover passer han godt ind i Klangkammerets kavalkade over komponister, for hvem isolation har været en med-/modspiller. Hvor William Billings måtte opfinde den amerikanske musik fra bunden i det isolerede, ny-koloniserede USA (Klangkammeret #7), Beethoven fik trukket isolationen ned over ørerne af sin tiltagende døvhed (Klangkammeret #7) og Schönberg måtte reagere i kunstnerisk trods på Wiener-borgerskabets kulturelle selvisolation (Klangkammeret #8), er Langgaard et eksempel på en kunstner, der af al magt ville være en del af et miljø - mens samme miljø ikke ville kendes ved ham og isolerede ham på flere måder.
At det gik sådan, er der ikke nogen enkel forklaring på. Det er bl.a. derfor, at episoden har taget lang tid at lave og er blevet længere end tidligere Klangkammeret-afsnit. Til gengæld er Langgaard en rigtig spændende skikkelse, som jeg følte, var fuldt kvalificeret til at få lidt udvidet taletid.
Hvis du som jeg bliver fanget ind af hovedpersonens musik og historien om ham, er der information i lange baner at finde om ham på hjemmesiden www.langgaard.dk. Blandt kræfterne bag siden er Bendt Viinholdt Nielsen, hvis Langgaard-biografi "Den ekstatiske outsider" har været en hovedkilde til min research sammen med hjemmesiden og bogen "Mod lyset: Rued Langgaard, musikken og symbolismen" af Esben Tange.
Musikken undervejs
I løbet af podcasten bruger jeg følgende Langgaard-værker (tidspunktet angiver, hvor de introduceres):
01.05 Symfoni nr. 1, "Klippepastoraler", I, "Brænding og Solglimt" (1908-11)
04.55 Insektarium, IV, "Tipula oleracea" (1917)
07.20 Rosengårdsviser, II (1919)
12.52 Symfoni nr. 1, "Klippepastoraler", V, "Livsmod" (1908-11)
17.08 2. strygekvartet, II, "Bortkørende Tog" (1918)
20.21 Insektarium, VI, "Anobium pertinax" (1917)
21.50 5. strygekvartet, II, "Scherzo grazioso" (1925)
23.20 Le beguinage, III (1948-49)
26.06 Carl Nielsen, vor store komponist (1948)
29.50 Rosengårdsviser, III (1919)
34.08 Symfoni nr. 11, "Ixion" (1944-45)
41.43 Antikrist, prolog, "Antikrist, stig op" (1926-30)
45.38 Sfærernes Musik (1916-18)
Derudover er det som altid anslaget fra Claude Debussys "Voiles", der starter podcasten
God lyttelyst!
/Mik
Derudover passer han godt ind i Klangkammerets kavalkade over komponister, for hvem isolation har været en med-/modspiller. Hvor William Billings måtte opfinde den amerikanske musik fra bunden i det isolerede, ny-koloniserede USA (Klangkammeret #7), Beethoven fik trukket isolationen ned over ørerne af sin tiltagende døvhed (Klangkammeret #7) og Schönberg måtte reagere i kunstnerisk trods på Wiener-borgerskabets kulturelle selvisolation (Klangkammeret #8), er Langgaard et eksempel på en kunstner, der af al magt ville være en del af et miljø - mens samme miljø ikke ville kendes ved ham og isolerede ham på flere måder.
At det gik sådan, er der ikke nogen enkel forklaring på. Det er bl.a. derfor, at episoden har taget lang tid at lave og er blevet længere end tidligere Klangkammeret-afsnit. Til gengæld er Langgaard en rigtig spændende skikkelse, som jeg følte, var fuldt kvalificeret til at få lidt udvidet taletid.
Hvis du som jeg bliver fanget ind af hovedpersonens musik og historien om ham, er der information i lange baner at finde om ham på hjemmesiden www.langgaard.dk. Blandt kræfterne bag siden er Bendt Viinholdt Nielsen, hvis Langgaard-biografi "Den ekstatiske outsider" har været en hovedkilde til min research sammen med hjemmesiden og bogen "Mod lyset: Rued Langgaard, musikken og symbolismen" af Esben Tange.
Musikken undervejs
I løbet af podcasten bruger jeg følgende Langgaard-værker (tidspunktet angiver, hvor de introduceres):
01.05 Symfoni nr. 1, "Klippepastoraler", I, "Brænding og Solglimt" (1908-11)
04.55 Insektarium, IV, "Tipula oleracea" (1917)
07.20 Rosengårdsviser, II (1919)
12.52 Symfoni nr. 1, "Klippepastoraler", V, "Livsmod" (1908-11)
17.08 2. strygekvartet, II, "Bortkørende Tog" (1918)
20.21 Insektarium, VI, "Anobium pertinax" (1917)
21.50 5. strygekvartet, II, "Scherzo grazioso" (1925)
23.20 Le beguinage, III (1948-49)
26.06 Carl Nielsen, vor store komponist (1948)
29.50 Rosengårdsviser, III (1919)
34.08 Symfoni nr. 11, "Ixion" (1944-45)
41.43 Antikrist, prolog, "Antikrist, stig op" (1926-30)
45.38 Sfærernes Musik (1916-18)
Derudover er det som altid anslaget fra Claude Debussys "Voiles", der starter podcasten
God lyttelyst!
/Mik